Det norske Folks Historie/4

Det norske Folks Historie

fremstillet

af

„Ich werde suchen die Kritik der Geschichte nicht nach dunkeln Gefühlen, sondern forschend, auszuführen, nicht ihre Resultate, welche nur blinde Meinungen stiften, sondern die Untersuchungen selbst in ihrem ganzen Umfange vortragen“ – Niebuhr.

Tredie Deel.

Christiania.

Chr. Tønsbergs Forlag.

Trykt af H. J. Sørum.

1857.

Fortale

Sjette Afsnit. Borgerkrigene. Kongemagtens Sejr over Aristokratiet.

1. Partiernes Stilling og Aristokratiets Hovedmænd. 2. Danekongen Valdemars første Forsøg paa at erhverve Norge eller en Deel deraf. 3. Hettesveinernes Opstand og Krigen med Danmark. 4. Underhandlinger og Fredsslutning med Danmark. Erling bliver Kong Valdemars Jarl i Viken. 5. Erlings Haardhed mod Harald Gilles Æt. Hans og Kong Magnus’s Væsen og Udseende. 6. Erkebiskop Eysteins Virksomhed. Oprettelse af nye Klostre. Begivenheder paa Orknøerne. 7. Kronprætendenten Eystein Meyla og Birkebeinernes Flok. 8. Sverre Sigurdsøns Fødsel, Opdragelse og første Fremtræden. 9. Sverres Raadslagninger og Rejse i Norge. 10. Sverres Omflakken i Norge, Gautland og Vermeland. 11. Sverre antager Høvdingdømmet over Birkebeinerne og faar Kongenavn. 12. Sverres møisommelige Tog gjennem Sverige til Throndhjem. 13. Sverre overvinder Høvdingerne i Nidaros og hyldes som Konge paa Ørething. 14. Sverres Sejre paa Oplandene. 15. Sverres og Birkebeinernes møjsommelige og farefulde Tog til Vors, og tilbage igjen. 16. Sverres Tilhold paa Oplandene, og Tog til Vermeland. 17. Sverres Strejftog til Viken og andet møisommelige Tog gjennem Sverige til det nordenfjeldske. 18. Birkebeinernes uheldige Forsøg paa at indtage Nidaros. Slag ved Hattehamren. 19. Sverres Tog over Oplandene til Viken. Slag ved Hirtebro. 20. Sverres Sammenstød med Kong Magnus og Erling Jarl i Throndhjem. Slag paa Kalvskindet. Erling Jarls Fald. 21. Sysselmænd indsættes i Thrøndelagen. Kong Magnus drager til Viken. 22. Fortsat Feide mellem Magnus og Sverre. Magnus’s Nederlag paa Ilevollene. 23. Sverres første Ophold i Bergen. Jon Kutizas Overfald. Sverres Frænder samle sig om ham. 24. Sverre drager til Viken, og undløbet Magnus ved Saltø-Sund. Slag ved Nordnes. 25. Magnus’s andet og heldigere Forsøg paa at sætte sig fast i Bergen. Sverre begiver sig tilbage til Throndhjem. 26. Erik (Kongssøn) kommer til Sverre og godtgjør ved Jærnbyrd at han er Kong Sigurd Munds Søn. 27. Magnus besøger Throndhjem. Forgjeves Underhandlinger mellem ham og Sverre. 28. Sverre drager til Oslo. Magnus’s første heldige Overfald paa Nidaros. 29. Magnus overfalder Nidaros anden Gang, men viger for Sverre, der kommer Staden til Hjelp. 30. Magnus’s sidste Tog mod Nidaros, og hans uheldige Forsøg paa at blokere Byen. 3l. Sverres mislykkede Forsøg paa at overrumple Bergen. Vidkunn Erlingssøns Drab. 32. Sverre overrumpler Magnus i Bergen, og fordriver ham fra Landet. 33. Sverre i Nidaros. Mariesuden og flere store Skibe bygges. 34. Sverres Tog til Sogn. Sokndølingerne afstraffes. 35. Kong Magnus vender tilbage og opsøger Kong Sverre. Slag i Norefjorden. Magnus’s Fald. 36. Sverre i Bergen. Kong Magnus’s Begravelse. 37. Sverre Eneherre i Landet. Forandring i de statsretlige Forhold. Lagmands-Embeder oprettes. 38. Kuvlungernes Oprørsflok fremstaar. 39. Uordener i Bergen. Kuvlungernes gjentagne Tog til Nidaros. 40. Erkebiskop Eysteins sidste Aar og Død. Erik af Stavanger vælges til hans Efterfølger. Ravneberg-Høsten. 41. Kuvlungernes Undergang. 42. Erik Kongssøn udnævnes til Jarl og forlenes Med Viken, efter at have gjort et Tog til Estland. Sigurd Brenders, Vaarbelgernes og Thorleif Breidskeggs Oprørsflokke tilintetgjøres. Erik Jarls Død. 43. Korstog af danske Høvdinger i Forening med Ulf og Lauvnes. 44. Biskop Valdemar af Slesvig begiver sig til Norge og

understøttes derfra mod Kong Knut i Danmark. 45. Øyeskeggernes Oprørsflok fremstaar. 46. Øyeskeggerne i Bergen. Sverre overvinder dem i Florevaag og tilintetgjør deres Flok. 47. Udsigt over de kirkelige Forhold i Sverres første Regjerings-Aar. 48. Sverres Strid med Erkebiskop Erik og dennes Flugt. Nikolas Arnessøn bliver Biskop i Oslo. 49. Fortsatte Stridigheder mellem Kongen og Erkebiskoppen. Sverres Bansættelse og Kroning. 50. Biskopperne exkommuniceres. Gesandtskab til Paven. 51. Biskop Nikolas’s Frafald. Gesandternes pludselige Død. Bansættelsen ophævet ved en (falsk) Pavebulle. 52. Harald Jarl paa Orknøerne underkaster sig, og afstaar Hjaltland. 53. Baglernes Oprørsflok stiftes. 54. Fegtning ved Saltøsund. Baglerne underkaste sig Viken og Oplandene. 55. Baglernes Nederlag i Oslo. 56. Baglerne i Nidaros. Sverres Borg og Flaade ødelægges. 57. Sverre i Ranafylke. Hides Drab. Slag ved Thorsberg. 58. Sigurd Jarlssøn belejrer Sverresborg, men fordrives ved List. 59. Bergens-Sommeren. Fegtninger mellem Birkebeiner og Bagler. Byen opbrændes af Baglerne. 60. Sverre i Throndhjem. Baglerne besætte de nordvestlige Kyst-Egne. 61. Sverres mislige Stilling. Han bansættes af Innocentius d. 3dje, og de ham troe Dele af Riget belægges med Interdikt. Hans Stridsskrift mod Gejstligheden. 62. Sverre skaffer sig en ny Flaade. Baglernes uheldige Angreb paa Nidaros. 63. Slaget paa Strindsø. Baglerne lide Nederlag. 64. Philip Jarls Drab ved Oslo. Baglerne atter i Nidaros. 65. Stor Bondeopstand i Viken. Sverre overvinder Bønderne i og ved Oslo. 66. Sverre slaar Baglerne ved Bergen, men søger forgjeves at drive dem fra Viken. 67. Sverre belejrer Baglerne paa Slotsbjerget ved Tunsberg. 68. Baglerne paa Slotsbjerget overgive sig. 69. Kong Sverres sidste Sygdom og Død. 70. Skikke og Sæder paa Sverres Tid og ved hans Hof. Kongespejlet. 71. Haakon Sverressøn bliver Konge og forliger sig med Geistligheden. Baglerkongen Inge dræbes, Partiet opløses. 72. Kong Haakons Personlighed og nærmeste Omgivelser. 73. Begivenheder i Skatlandene. 74. Kong Haakons pludselige Død. 75. Guthorm Sigurdssøn bliver Konge. Baglerpartiet reiser sig igjen under Erling Steinvegg. 76. Kong Guthorms Død. Inge Baardssøn vælges til Konge af Birkebeinerne. Smaafeider mellem Bagler og Birkebeiner. 77. Einar Kongsmaags Drab. Inges og Haakons Tog til Viken. Baglerne flygte til Danmark, men komme tilbage om Høsten. 78. Kongesønnen Haakon Haakonsøns Fødsel og farefulde Rejse til Throndhjem. 79. Baglernes Tog til det Nordenfjeldske og Overfald paa Kong Inge og Birkebeinerne i Nidaros. 80. Baglernes Tilbagetog fra Nidaros og Nederlag i Bergen. 81. Erling Steinveggs Død. Philip Simonssøn bliver Baglernes Konge. 82. Birkebeiner og Bagler gjøre forskjellige Strejftog langs Kysterne mellem Bergen og Oslo. Borgen i Bergen belejres og indtages af Baglerne. 83. Selø-Høsten. Det sidste Sammenstød mellem Birkebeiner og Bagler. 84. Fredsunderhandlinger. Forlig ved Hvitingsø. Inge Overkonge i Norge. 85. Krigstog til Syderøerne, hvis Konger, saavel som Orknø-Jarlerne, underkaste sig. Peter Steyper og Reidar Sendemands Korstog. 86. Haakon Jarl søger at faa Kongenavn. Arveforlig i Nidaros. 87. Nyt Forligsmøde berammet, men ikke afholdt. Philip Simonssøns fredelige Regjering. 88. Spændt Forhold mellem Kongen og Jarlen. Uroligheder i det Throndhjemske. 89. Haakon Jarls Død. Forliget til Vaagsbru mellem Kongen og Indthrønderne. 90. Nyt almindeligt Korstog prædiket over hele den katholske Christenhed. Kong Inge tager Korset. Skule Baardssøn bliver Jarl. Kong Inges Død. 91. Forhandlinger om Tronfølgen. Skule Jarls Intriguer. Haakon Haakonssøn vælges til Konge af de gamle Birkebeiner og faar Kongenavn paa Ørething. 92. Kong Haakon hyldet i Bergen, efter nye Ubehageligheder med Jarlen og hans Tilhængere. 93. Kong Philips Død. Foreløbigt Forlig med Baglerne. Kong Haakon hyldet i Viken. 94. Fru Christina egter Æskil Lagmand. Svenske Forhold. 95. Roar Kongsfrændes, Erlend Thorbergssøns og Agmund af Spaanheims Korstog. 96. Baglerne paa egen Haand i Viken. Slittungernes Oprørs-Flok stiftes. Slag ved Gunnarsbø; Birkebeiner og Bagler forenede. 97. Nye Intriguer af Jarlen mod Kongen. Rigsmøde i Bergen. Inga Kongsmoder underkaster sig Jærnbyrd for at bevise Sønnens Herkomst. 98. Slittungerne i Oslo. Baglernes Høvdinger gaa Kongen til Haande og aflægge deres Partinavn. 99. Optøjer i Oslo mellem Kongens og Jarlens Mænd. 100. Ny Besættelse af Syslerne. Kongen og Jarlen tilbringe Vintren i Tunsberg. 101. Kong Haakon troloves med Skule Jarls Datter Margrete. 102. Ribbungernes Flok stiftes. 103. Uafgjørende Fegtninger ved Jalund og Oslo. 104. Vegard Veradal dræbes ved Andres Skjaldarbands

Foranstaltning. 105. Kongen og Jarlen drage atter til Viken, hvor den sidste tilbringer Vintren, og kæmper heldigt mod Ribbungerne. 106. Kong Haakons Forlig med Erkebiskoppen, der faar Mynt-Rettighed. 107. Skule Jarls Fejder med Ribbungerne. Sigurd Ribbung overgiver sig og slutter Fred. 108. Spendt Forhold mellem Kongen og Jarlen. Dennes forgjeves Rejse til Danmark. Rigsmøde berammet i Bergen. 109. Rigsmødet i Bergen. Kong Haakon erklæres for ene berettiget til Tronen. Skule Jarl forlenes med det nordlige Norge. 110. Riget deelt mellem Kongen og Jarlen. Kongen overvintrer i Viken. Erkebiskop Guthorms Død. 111. Svenske Forhold. Kong Haakon bringer Vermelændingerne til at indgaa Forlig. 112. Skule Jarl i Haalogaland. Sigurd Ribbung flygter til Vermeland. 113. Sigurd Ribbung reiser Flokken paany. Olaf Mooks Drab. Kongen drager til Viken. 114. Kong Haakon tilskriver forgjeves den svenske Regjering og foretager et Tog ind i Vermeland. 115. Ribbungerne omgaa Kongen, trænge frem til Vestfold og angribe Tunsberg. 116. Kong Haakon og Ribbungerne paa Hadeland. Ribbungerne sætte sig fast paa Hedemarken. 117. Kongen holder Bryllup med Margrete Skulesdatter. 118. Fortsatte Fejder med Ribbungerne paa Oplandene. Erkebiskop Peter kommer til Landet. 119. Biskop Nikolas Arnesøns Død. 120 Kongens anden Sammenkomst med Æskil Lagmand og farefulde Vinterfart til Bergen. 121. Ribbungerne sætte sig paany fast i Viken. Erkebiskop Peters Troløshed. 122. Sigurd Ribbungs Død. Junker Knut i Spidsen for Ribbungernes Flok. 123. Skule Jarls Machinationer, Venskab med Erkebiskoppen, Sygdom, Løfte om Korstog, saavel som om Oprettelse af Reins Kloster. 124. Kong Haakon i Oslo. Ribbungerne bekæmpes med Kraft. 125. Slutningskamp med Ribbungerne. Junker Knut underkaster sig og Flokken opløses. 126. Kong Haakons første Skridt til at blive kronet. Skule Jarls Stemplinger mod ham, og Forbindelse med Danekongen. Haakons Stilling med Hensyn til det europæiske Statssystem. 127. Kongen og Jarlens samtidige Ophold i Bergen. Uroligheder mellem deres Mænd. Jarlen besøger Kong Valdemar og forlenes med Halland. 128. Erkebiskop Thore den thrøndskes kortvarige Virksomhed. Erkebiskop Eystein opføres blandt Helgenernes Tal. 129. Begivenhederne i Skatlandene. 130. Begivenheder paa Island. De første Forsøg paa at bringe Øen under norskt Herredømme. 131. Ny Uenighed og nyt Forlig mellem Kong Haakon og Skule Jarl. 132. Skule Jarls fortsatte Stemplinger. Kongens Tvist med Biskop Paal af Hamar. 133. Uroligheder paa Island under Sturla Sighvatssøns Fraværelse. 134. Sturla Sighvatssøns Forbund med Kong Haakon, Hjemkomst og voldsomme Fremferd. 135. Rivninger mellem Kongens og Hertugens Sysselmænd. Snorre Sturlassøn i Norge. 136. Forholdet mellem Kongen og Hertugen bliver spændt. 137. Hertug Skule gjør Oprør og lader sig give Kongenavn paa Ørething. 138. Vaarbelgernes Herjetog til Haalogaland og Oplandene. 139. Kongen faar Underretning om Oprøret. Vaarbelgernes mislykkede Tog for at overfalde ham. 140. Kong Haakons Udrustninger. Herr Knut bliver Jarl. 141. Hertugens Brevskrivninger til fremmede Fyrster. Kongens Tog til Throndhjem. 142. Hertug Skule i Oplandene og i Viken. Knut Jarls Nederlag paa Laaka. Arnbjørn Jonssøns Død. 143. Kong Haakon lader sin Søn Haakon den unge, hylde, og rejser iilsomt til Viken. 144. Kong Haakons heldige Kamp med Vaarbelgerne i Oslo. 145. Hertug Skules Flugt gjennem Oplandene til Throndhjem. 146. Hertug Skules Fald. 147. Kongens Mildhed efter Oprørets Tilintetgjørelse. 148. Sturla Sighvatssøns Overmod og Fald. 149. Snorre Sturlassøns Tilbagekomst til Island. 150. Fortsatte Bestræbelser fra norsk Side for at bringe Island under Norge. Biskopperne udnævnte af Erkebiskoppen. Snorre Sturlassøns Drab. 151. Urøkja søger at hevne Snorre. Kløing Bjørnssøns Drab. 152. Tronkrigenes fuldstændige Ophør. Kongens venskabelige Forhold til Kirken. 153. Kirkelige Forhold. 154. Dannelse. Literære Forhold. 155. Folkets Vilkaar.^[1]

S. 1–1160.

↑ Dette avsnittet mangler i den trykte innholdsfortegnelsen.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

[1] Dette avsnittet mangler i den trykte innholdsfortegnelsen.

[1]