Åpne hovedmenyen
Det norſke Folks Hiſtorie

fremſtillet

af

P. A. Munch.

„Ich werde ſuchen die Kritik der Geſchichte nicht nach dunkeln Gefühlen, ſondern forſchend, auszuführen, nicht ihre Reſultate, welche nur blinde Meinungen ſtiften, ſondern die Unterſuchungen ſelbſt in ihrem ganzen Umfange vortragen“ – Niebuhr.

Tredie Deel.

Chriſtiania.

Chr. Tønsbergs Forlag.

Trykt af H. J. Sørum.

1857.



Sjette Afſnit. Borgerkrigene. Kongemagtens Sejr over Ariſtokratiet.

1. Partiernes Stilling og Ariſtokratiets Hovedmænd. 2. Danekongen Valdemars førſte Forſøg paa at erhverve Norge eller en Deel deraf. 3. Hetteſveinernes Opſtand og Krigen med Danmark. 4. Underhandlinger og Fredsſlutning med Danmark. Erling bliver Kong Valdemars Jarl i Viken. 5. Erlings Haardhed mod Harald Gilles Æt. Hans og Kong Magnus’s Væſen og Udſeende. 6. Erkebiſkop Eyſteins Virkſomhed. Oprettelſe af nye Kloſtre. Begivenheder paa Orknøerne. 7. Kronprætendenten Eyſtein Meyla og Birkebeinernes Flok. 8. Sverre Sigurdſøns Fødſel, Opdragelſe og førſte Fremtræden. 9. Sverres Raadſlagninger og Rejſe i Norge. 10. Sverres Omflakken i Norge, Gautland og Vermeland. 11. Sverre antager Høvdingdømmet over Birkebeinerne og faar Kongenavn. 12. Sverres møiſommelige Tog gjennem Sverige til Throndhjem. 13. Sverre overvinder Høvdingerne i Nidaros og hyldes ſom Konge paa Ørething. 14. Sverres Sejre paa Oplandene. 15. Sverres og Birkebeinernes møjſommelige og farefulde Tog til Vors, og tilbage igjen. 16. Sverres Tilhold paa Oplandene, og Tog til Vermeland. 17. Sverres Strejftog til Viken og andet møiſommelige Tog gjennem Sverige til det nordenfjeldſke. 18. Birkebeinernes uheldige Forſøg paa at indtage Nidaros. Slag ved Hattehamren. 19. Sverres Tog over Oplandene til Viken. Slag ved Hirtebro. 20. Sverres Sammenſtød med Kong Magnus og Erling Jarl i Throndhjem. Slag paa Kalvſkindet. Erling Jarls Fald. 21. Sysſelmænd indſættes i Thrøndelagen. Kong Magnus drager til Viken. 22. Fortſat Feide mellem Magnus og Sverre. Magnus’s Nederlag paa Ilevollene. 23. Sverres førſte Ophold i Bergen. Jon Kutizas Overfald. Sverres Frænder ſamle ſig om ham. 24. Sverre drager til Viken, og undløbet Magnus ved Saltø-Sund. Slag ved Nordnes. 25. Magnus’s andet og heldigere Forſøg paa at ſætte ſig faſt i Bergen. Sverre begiver ſig tilbage til Throndhjem. 26. Erik (Kongsſøn) kommer til Sverre og godtgjør ved Jærnbyrd at han er Kong Sigurd Munds Søn. 27. Magnus beſøger Throndhjem. Forgjeves Underhandlinger mellem ham og Sverre. 28. Sverre drager til Oslo. Magnus’s førſte heldige Overfald paa Nidaros. 29. Magnus overfalder Nidaros anden Gang, men viger for Sverre, der kommer Staden til Hjelp. 30. Magnus’s ſidſte Tog mod Nidaros, og hans uheldige Forſøg paa at blokere Byen. 3l. Sverres mislykkede Forſøg paa at overrumple Bergen. Vidkunn Erlingsſøns Drab. 32. Sverre overrumpler Magnus i Bergen, og fordriver ham fra Landet. 33. Sverre i Nidaros. Marieſuden og flere ſtore Skibe bygges. 34. Sverres Tog til Sogn. Sokndølingerne afſtraffes. 35. Kong Magnus vender tilbage og opſøger Kong Sverre. Slag i Norefjorden. Magnus’s Fald. 36. Sverre i Bergen. Kong Magnus’s Begravelſe. 37. Sverre Eneherre i Landet. Forandring i de ſtatsretlige Forhold. Lagmands-Embeder oprettes. 38. Kuvlungernes Oprørsflok fremſtaar. 39. Uordener i Bergen. Kuvlungernes gjentagne Tog til Nidaros. 40. Erkebiſkop Eyſteins ſidſte Aar og Død. Erik af Stavanger vælges til hans Efterfølger. Ravneberg-Høſten. 41. Kuvlungernes Undergang. 42. Erik Kongsſøn udnævnes til Jarl og forlenes Med Viken, efter at have gjort et Tog til Eſtland. Sigurd Brenders, Vaarbelgernes og Thorleif Breidſkeggs Oprørsflokke tilintetgjøres. Erik Jarls Død. 43. Korstog af danſke Høvdinger i Forening med Ulf og Lauvnes. 44. Biſkop Valdemar af Slesvig begiver ſig til Norge og
underſtøttes derfra mod Kong Knut i Danmark. 45. Øyeſkeggernes Oprørsflok fremſtaar. 46. Øyeſkeggerne i Bergen. Sverre overvinder dem i Florevaag og tilintetgjør deres Flok. 47. Udſigt over de kirkelige Forhold i Sverres førſte Regjerings-Aar. 48. Sverres Strid med Erkebiſkop Erik og dennes Flugt. Nikolas Arnesſøn bliver Biſkop i Oslo. 49. Fortſatte Stridigheder mellem Kongen og Erkebiſkoppen. Sverres Banſættelſe og Kroning. 50. Biſkopperne exkommuniceres. Geſandtſkab til Paven. 51. Biſkop Nikolas’s Frafald. Geſandternes pludſelige Død. Banſættelſen ophævet ved en (falſk) Pavebulle. 52. Harald Jarl paa Orknøerne underkaſter ſig, og afſtaar Hjaltland. 53. Baglernes Oprørsflok ſtiftes. 54. Fegtning ved Saltøſund. Baglerne underkaſte ſig Viken og Oplandene. 55. Baglernes Nederlag i Oslo. 56. Baglerne i Nidaros. Sverres Borg og Flaade ødelægges. 57. Sverre i Ranafylke. Hides Drab. Slag ved Thorsberg. 58. Sigurd Jarlsſøn belejrer Sverresborg, men fordrives ved Liſt. 59. Bergens-Sommeren. Fegtninger mellem Birkebeiner og Bagler. Byen opbrændes af Baglerne. 60. Sverre i Throndhjem. Baglerne beſætte de nordveſtlige Kyſt-Egne. 61. Sverres mislige Stilling. Han banſættes af Innocentius d. 3dje, og de ham troe Dele af Riget belægges med Interdikt. Hans Stridsſkrift mod Gejſtligheden. 62. Sverre ſkaffer ſig en ny Flaade. Baglernes uheldige Angreb paa Nidaros. 63. Slaget paa Strindſø. Baglerne lide Nederlag. 64. Philip Jarls Drab ved Oslo. Baglerne atter i Nidaros. 65. Stor Bondeopſtand i Viken. Sverre overvinder Bønderne i og ved Oslo. 66. Sverre ſlaar Baglerne ved Bergen, men ſøger forgjeves at drive dem fra Viken. 67. Sverre belejrer Baglerne paa Slotsbjerget ved Tunsberg. 68. Baglerne paa Slotsbjerget overgive ſig. 69. Kong Sverres ſidſte Sygdom og Død. 70. Skikke og Sæder paa Sverres Tid og ved hans Hof. Kongeſpejlet. 71. Haakon Sverresſøn bliver Konge og forliger ſig med Geiſtligheden. Baglerkongen Inge dræbes, Partiet opløſes. 72. Kong Haakons Perſonlighed og nærmeſte Omgivelſer. 73. Begivenheder i Skatlandene. 74. Kong Haakons pludſelige Død. 75. Guthorm Sigurdsſøn bliver Konge. Baglerpartiet reiſer ſig igjen under Erling Steinvegg. 76. Kong Guthorms Død. Inge Baardsſøn vælges til Konge af Birkebeinerne. Smaafeider mellem Bagler og Birkebeiner. 77. Einar Kongsmaags Drab. Inges og Haakons Tog til Viken. Baglerne flygte til Danmark, men komme tilbage om Høſten. 78. Kongeſønnen Haakon Haakonſøns Fødſel og farefulde Rejſe til Throndhjem. 79. Baglernes Tog til det Nordenfjeldſke og Overfald paa Kong Inge og Birkebeinerne i Nidaros. 80. Baglernes Tilbagetog fra Nidaros og Nederlag i Bergen. 81. Erling Steinveggs Død. Philip Simonsſøn bliver Baglernes Konge. 82. Birkebeiner og Bagler gjøre forſkjellige Strejftog langs Kyſterne mellem Bergen og Oslo. Borgen i Bergen belejres og indtages af Baglerne. 83. Selø-Høſten. Det ſidſte Sammenſtød mellem Birkebeiner og Bagler. 84. Fredsunderhandlinger. Forlig ved Hvitingsø. Inge Overkonge i Norge. 85. Krigstog til Syderøerne, hvis Konger, ſaavel ſom Orknø-Jarlerne, underkaſte ſig. Peter Steyper og Reidar Sendemands Korstog. 86. Haakon Jarl ſøger at faa Kongenavn. Arveforlig i Nidaros. 87. Nyt Forligsmøde berammet, men ikke afholdt. Philip Simonsſøns fredelige Regjering. 88. Spændt Forhold mellem Kongen og Jarlen. Uroligheder i det Throndhjemſke. 89. Haakon Jarls Død. Forliget til Vaagsbru mellem Kongen og Indthrønderne. 90. Nyt almindeligt Korstog prædiket over hele den katholſke Chriſtenhed. Kong Inge tager Korſet. Skule Baardsſøn bliver Jarl. Kong Inges Død. 91. Forhandlinger om Tronfølgen. Skule Jarls Intriguer. Haakon Haakonsſøn vælges til Konge af de gamle Birkebeiner og faar Kongenavn paa Ørething. 92. Kong Haakon hyldet i Bergen, efter nye Ubehageligheder med Jarlen og hans Tilhængere. 93. Kong Philips Død. Foreløbigt Forlig med Baglerne. Kong Haakon hyldet i Viken. 94. Fru Chriſtina egter Æſkil Lagmand. Svenſke Forhold. 95. Roar Kongsfrændes, Erlend Thorbergsſøns og Agmund af Spaanheims Korstog. 96. Baglerne paa egen Haand i Viken. Slittungernes Oprørs-Flok ſtiftes. Slag ved Gunnarsbø; Birkebeiner og Bagler forenede. 97. Nye Intriguer af Jarlen mod Kongen. Rigsmøde i Bergen. Inga Kongsmoder underkaſter ſig Jærnbyrd for at beviſe Sønnens Herkomſt. 98. Slittungerne i Oslo. Baglernes Høvdinger gaa Kongen til Haande og aflægge deres Partinavn. 99. Optøjer i Oslo mellem Kongens og Jarlens Mænd. 100. Ny Beſættelſe af Syſlerne. Kongen og Jarlen tilbringe Vintren i Tunsberg. 101. Kong Haakon troloves med Skule Jarls Datter Margrete. 102. Ribbungernes Flok ſtiftes. 103. Uafgjørende Fegtninger ved Jalund og Oslo. 104. Vegard Veradal dræbes ved Andres Skjaldarbands
Foranſtaltning. 105. Kongen og Jarlen drage atter til Viken, hvor den ſidſte tilbringer Vintren, og kæmper heldigt mod Ribbungerne. 106. Kong Haakons Forlig med Erkebiſkoppen, der faar Mynt-Rettighed. 107. Skule Jarls Fejder med Ribbungerne. Sigurd Ribbung overgiver ſig og ſlutter Fred. 108. Spendt Forhold mellem Kongen og Jarlen. Dennes forgjeves Rejſe til Danmark. Rigsmøde berammet i Bergen. 109. Rigsmødet i Bergen. Kong Haakon erklæres for ene berettiget til Tronen. Skule Jarl forlenes med det nordlige Norge. 110. Riget deelt mellem Kongen og Jarlen. Kongen overvintrer i Viken. Erkebiſkop Guthorms Død. 111. Svenſke Forhold. Kong Haakon bringer Vermelændingerne til at indgaa Forlig. 112. Skule Jarl i Haalogaland. Sigurd Ribbung flygter til Vermeland. 113. Sigurd Ribbung reiſer Flokken paany. Olaf Mooks Drab. Kongen drager til Viken. 114. Kong Haakon tilſkriver forgjeves den ſvenſke Regjering og foretager et Tog ind i Vermeland. 115. Ribbungerne omgaa Kongen, trænge frem til Veſtfold og angribe Tunsberg. 116. Kong Haakon og Ribbungerne paa Hadeland. Ribbungerne ſætte ſig faſt paa Hedemarken. 117. Kongen holder Bryllup med Margrete Skulesdatter. 118. Fortſatte Fejder med Ribbungerne paa Oplandene. Erkebiſkop Peter kommer til Landet. 119. Biſkop Nikolas Arneſøns Død. 120 Kongens anden Sammenkomſt med Æſkil Lagmand og farefulde Vinterfart til Bergen. 121. Ribbungerne ſætte ſig paany faſt i Viken. Erkebiſkop Peters Troløshed. 122. Sigurd Ribbungs Død. Junker Knut i Spidſen for Ribbungernes Flok. 123. Skule Jarls Machinationer, Venſkab med Erkebiſkoppen, Sygdom, Løfte om Korstog, ſaavel ſom om Oprettelſe af Reins Kloſter. 124. Kong Haakon i Oslo. Ribbungerne bekæmpes med Kraft. 125. Slutningskamp med Ribbungerne. Junker Knut underkaſter ſig og Flokken opløſes. 126. Kong Haakons førſte Skridt til at blive kronet. Skule Jarls Stemplinger mod ham, og Forbindelſe med Danekongen. Haakons Stilling med Henſyn til det europæiſke Statsſyſtem. 127. Kongen og Jarlens ſamtidige Ophold i Bergen. Uroligheder mellem deres Mænd. Jarlen beſøger Kong Valdemar og forlenes med Halland. 128. Erkebiſkop Thore den thrøndſkes kortvarige Virkſomhed. Erkebiſkop Eyſtein opføres blandt Helgenernes Tal. 129. Begivenhederne i Skatlandene. 130. Begivenheder paa Island. De førſte Forſøg paa at bringe Øen under norſkt Herredømme. 131. Ny Uenighed og nyt Forlig mellem Kong Haakon og Skule Jarl. 132. Skule Jarls fortſatte Stemplinger. Kongens Tviſt med Biſkop Paal af Hamar. 133. Uroligheder paa Island under Sturla Sighvatsſøns Fraværelſe. 134. Sturla Sighvatsſøns Forbund med Kong Haakon, Hjemkomſt og voldſomme Fremferd. 135. Rivninger mellem Kongens og Hertugens Sysſelmænd. Snorre Sturlasſøn i Norge. 136. Forholdet mellem Kongen og Hertugen bliver ſpændt. 137. Hertug Skule gjør Oprør og lader ſig give Kongenavn paa Ørething. 138. Vaarbelgernes Herjetog til Haalogaland og Oplandene. 139. Kongen faar Underretning om Oprøret. Vaarbelgernes mislykkede Tog for at overfalde ham. 140. Kong Haakons Udruſtninger. Herr Knut bliver Jarl. 141. Hertugens Brevſkrivninger til fremmede Fyrſter. Kongens Tog til Throndhjem. 142. Hertug Skule i Oplandene og i Viken. Knut Jarls Nederlag paa Laaka. Arnbjørn Jonsſøns Død. 143. Kong Haakon lader ſin Søn Haakon den unge, hylde, og rejſer iilſomt til Viken. 144. Kong Haakons heldige Kamp med Vaarbelgerne i Oslo. 145. Hertug Skules Flugt gjennem Oplandene til Throndhjem. 146. Hertug Skules Fald. 147. Kongens Mildhed efter Oprørets Tilintetgjørelſe. 148. Sturla Sighvatsſøns Overmod og Fald. 149. Snorre Sturlasſøns Tilbagekomſt til Island. 150. Fortſatte Beſtræbelſer fra norſk Side for at bringe Island under Norge. Biſkopperne udnævnte af Erkebiſkoppen. Snorre Sturlasſøns Drab. 151. Urøkja ſøger at hevne Snorre. Kløing Bjørnsſøns Drab. 152. Tronkrigenes fuldſtændige Ophør. Kongens venſkabelige Forhold til Kirken. 153. Kirkelige Forhold. 154. Dannelſe. Literære Forhold. 155. Folkets Vilkaar.[1] S. 1—1160.

  1. Dette avsnittet mangler i den trykte innholdsfortegnelsen.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.