| hold i Constantinopel og Hjemreise. 56. Kong Eysteins Virksomhed. Jemtelands Erhvervelse. Forbindelser mellem Fyrsteætterne i Norden. 57. Eysteins øvrige Indretninger og Bygnings-Arbeider. 58. Kong Sigurds kirkelige Virksomhed. Faste Biskopssæder, Klostre, Tiende. 59. Begivenheder paa Island. Biskopsstol paa Hole. Lovbogen skreven. Sæmund og Are frode. 60. Misligt Forhold mellem Sigurd og Eystein. Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn. Kong Olafs Død. 61. Eysteins og Sigurds Fælles-Regjering. 62. Kong Sigurds Tog til Smaaland. 63. Begivenheder paa Orknøerne. Magnus Jarls Drab. 64. Kale af Agder, ophøjet til Jarl over Orknøerne under Navn af Ragnvald. Magnus Jarl erkjendes for Helgen. 65. Kong Sigurds ulykkelige Sindstilstand. Folkets Overbærenhed med hans Fejltrin. 66. Harald Gille kommer til Norge og erkjendes for Kongens Broder. 67. Kongehelles Forskjønnelse og Opkomst. Kong Sigurds Giftermaal med Cecilie. 68. Uenighed mellem Kongesønnen Magnus og Harald Gille. Kong Sigurds Død. 69. Norges lykkelige Forfatning under Kong Sigurd. Fremmede Forfatteres Vidnesbyrd derom. Byernes Opkomst og Udseende. 70. Magnus Sigurdssøn og Harald Gille tages til Konger. 71. Uroligheder i Danmark. Forbindelser mellem de danske og norske Kongefamilier. 72. Indbyrdes Krig mellem Kongerne. Haralds Nederlag paa Fyrileiv. 73. Harald Gilles Tilbagekomst og Seir over Magnus i Bergen. Magnus afsat, blindet og sat i Kloster. 74. Begivenheder paa Orknøerne. Paal Jarl bortføres, og Ragnvald faar Herredømmet. 75. Begivenheder paa Syderøerne, Island og Grønland. 76. Harald Gilles Giftermaal og Forhold til Danmark og Sverige. 77. Kongehelle plyndret og ødelagt af Venderne. 78. Lendermandsvældet under Harald Gille. Sigurd Slembedjakn. Kongens Drab. 79. Haralds Sønner tages til Konger. Sigurd Slembedjakn tager Magnus blinde ud af Klosteret. 80. Magnus’s Flugt til Erik Emune, og dennes uheldige Tog til Norge. 81. Sigurd Slembedjakns æventyrlige Røvertog. 82. Kong Sigurd forener sig med Kong Inge til fælles Forsvar. Sigurd Slembedjakn og Magnus blindes Nederlag og Død. 83. Norges Ro og Lykke under Formynder-Regjeringen. Eystein Haraldssøn bliver Konge. Mægtige Lendermands-Ætter. 84. Kongerne, deres Charakteer, Udseende, og Familieforhold. 85. Begivenheder i Skatlandene. Harald Maddaddssøn bliver Ragnvalds Medregent paa Orknøerne. Kong Gudrød paa Syderøerne. 86. Ragnvald Jarls Korstog. 87. Agmund Drengs Død. Gregorius Dagssøn erhverver Magten. 88. Uroligheder paa Orknøerne. Erling Haraldssøn bliver Jarl. 89. Kirkelige Forhold. Nye Klostre. Norge faar sin egen Erkebiskop. 90. Stridigheder mellem Kongerne. Sigurds Fald. 91. Eystein overfalder Gregorius, og tilføier Inge Skade. Forliget ved Seløerne. 92. Kong Eysteins Fald. 93. Haakon Sigurdssøn opstilles som Kronprætendent, og faar Kongenavn. Hans første Uheld mod Kong Inge. 94. Fortsat Strid mellem Inge og Haakon. Gregorius’s Fald. 95. Kong Inges Fald. 96. Haakon Sigurdssøns korte Herredømme og Fald. Magnus Erlingssøn bliver Konge i Inges Sted. 97. Sigurd Sigurdssøn (Markusfostre) tagen til Konge i Haakons Sted. Hans Nederlag og Undergang. 98. Forbund mellem Erling og Erkebiskop Eystein. Rigs- og Kirke-Møde i Bergen, hvor det verdslige og geistlige Aristokrati enes om at dele Magten. Magnus Erlingssøns Kroning. 99. Syderøiske og orknøiske Begivenheder. Ragnvald Jarls Fald. 100. Irlands og Østmændenes Undertvingelse ved Englænderne. 101. Begivenheder paa Island. 102. Kultur-Udvikling. De enkelte Personers og Klassers indbyrdes Forhold. Familieret. Egteskab, Arv, Værgemaal. 103. Kongens Indtægter. Forsvarsvæsen. 104. Statsretlige Forhold. Administration. 105. Sukcessionen. Tronprætendenters Berettigelse. 106. Biskopperne og deres verdslige Stilling. Lensfyrsterne. 107. Thingvæsen og Rettergang. 108. Folkets Vilkaar og Næringsveie. 109. Skaldekunst og Literatur. 110. Kultur og Leveviis.
|
