Det norske Folks Historie/5

Det norske Folks Historie

fremstillet

af

„Ich werde suchen die Kritik der Geschichte nicht nach dunkeln Gefühlen, sondern forschend, auszuführen, nicht ihre Resultate, welche nur blinde Meinungen stiften, sondern die Untersuchungen selbst in ihrem ganzen Umfange vortragen“ – Niebuhr.

Fjerde Deel.

Første Bind.

Christiania.

Chr. Tønsbergs Forlag.

Trykt af H. J. Sørum.

1858.

Fortale

Syvende Afsnit. Det sejrende Kongedømme i jevnt tiltagende Vælde indtil Kongeættens Uddøen paa Sverdsiden og Foreningen med Sverige.

1. Kongens Stilling og Omgivelser. Landets fornemste Høvdinger. 2. Forhandlinger om Kongens Kroning. Pave Innocentius den 4des Forekommenhed mod Kongen. 3. Cardinal Villjams Ankomst til Norge. Kongens Kroning. 4. Cardinal-Legatens Bestemmelser paa Rigsmødet i Bergen og øvrige Virksomhed i Norge. 5. Forhandlinger i Anledning af Kongens Korstogs-Løfter. Bestræbelser for Christendommens Udbredelse i Finmarken. 6. Spendt Forhold mellem Kong Haakon og den skotske Kong Alexander den 2den. Begivenheder i Syderøerne. Kong Alexanders Død. 7. Danske og lübeckske Kaperier. Første Handelsforlig med Lübeck. Spendt Forhold med Danmark. 8. Svenske Begivenheder. Byrge Jarl. Kong Haakons Forlig og nærmere Forbindelser med denne. 9. Fortsatte Underhandlinger med Danmark under svensk Megling. 10. Stridigheder med Rusland om Grændserne ved Finmarken, og Underhandlinger derom med Novgorod. 11. Begivenheder i Landet selv. Kong Haakons Virksomhed til Lovgivningens Forbedring og Rigets Opkomst: hans videre Forhandlinger med Paven angaaende Korstogs-Løftet, m. m. 12. Erkebiskop Sigurds Virksomhed. Forskjellige Biskopsskifter. 13. Erkebiskop Einars mislykkede Forsøg paa at faa Tronfølgen og Magtens Deling ordnet til Haakon den unges Fordeel. Haakon den unges Gesandtskab til Spanien. Gesandtskab og Giftermaalsforslag fra Kongen af Castilien. 14. Fiendtligheder med Danmark Nordre-Halland herjet. Kong Haakon den unges Død. 15. Stort Tog til Danmark. Kongedatteren Christina sendes til Spanien. Junker Magnus faar Kongenavn. Fredsslutning med Danmark. 16. Uroligheder i Danmark. Kong Christophers Død. Kong Haakon kommer Enkedronningen til Hjelp. 18. Kongedatteren Christinas Rejse til Spanien og hendes Giftermaal med Infanten Don Philip. 19. En ny Tronfølgelov og andre vigtige Lovforbedringer vedtagne paa Rigsmøde i Throndhjem. Uenighed mellem Kongen og Erkebiskoppen om Besættelsen af Hamars Biskopsstol. 20. Junker Sverres Død. Kong Magnus’s Giftermaal og Kroning. 21. Byrge Jarls og Kong Valdemars Giftermaal. Underhandlinger om Udleverelsen af Dronning Ingeborgs Besiddelser. Kong Magnus’s Søn Olaf fødes til Verden. 22. Begivenheder paa Island. Partiernes Stilling. Anseede Mænd. 23. Thord Kakale vender tilbage til Island og fremstaar som de faldne Sturlungers Hevner. Hans Omrejse i Vestfjordene, Tog til Sønderlandet og Stilstand med Bønderne der. 24. Thord Kakale dømmes fredløs. Fejde paa Vesterlandet. 25. Thord gjør flere forgjeves Forsøg paa at angribe Kolbein i hans Hjem. Mislykkede Underhandlingen Kolbeins Uordholdenhed. 26. Kolbein gjør et nyt Tog til Vestfjordene. Tume Sighvatssøns Drab. Thords mislige Stilling. 27. Thords og Kolbeins Søtog mod hinanden. Søslaget paa Floen. 28. Gissur Thorvaldssøns Tilbagekomst. Kolbeins Forlig med Thord og Død. Thord bliver Herre i Eyjafjorden. 29. Thord Kakales Herskesyge og Strid med Brand Kolbeinssøn om Herredømmet paa Nordlandet. Haugsnes-Slaget. Thord og Gissur underkaste sig Kongens Dom og drage til Norge. 30. Thord Kakale og Gissur i Norge. Thord sendes efter Cardinal Villjams Raad til Island som kongelig Agent. 31. Thord Kakales Herredømme paa Island og Tilbagekaldelse til Norge. 32. Kong Haakon sender Gissur Thorvaldssøn, Thorgils Skarde og Finnbjørn Helgessøn til Island som Befalingsmænd. Thord Kakale holdes tilbage i Norge. Uroligheder paa Island. Ormssønnernes Drab. 33. Biskop Henriks, Gissur Thorvaldssøns, Thorgils Skardes og Finnbjørn Helgessøns Tilbagekomst til Island. Thorgils’s Forsøg paa at underlægge sig Borgarfjorden. Gissur anerkjendt af Skagfjordingerne. 34. Thorgils Skardes forgjeves Bestræbelser for at beholde Herredømmet i Borgarfjorden. Han overfaldes og fanges paa Stavaholt, indgaar nødtvunget Forlig, men bryder det. 35. Partierne forandre Stilling. Gissur forligt med Ravn og Sturla.

Hemmeligt Forlig mellem Sturla og Thorgils. 36. Eyjulfs hemmelige Planer mod Gissur. Ravns Troløshed. Brylluppet og Branden paa Flugumyre. 37. Gissur søger at hevne sig, sættes i Bann, og drager til Norge. 38. Voldsomme Uroligheder paa Island. Odd Thorarinssøn tager Biskop Henrik til Fange, men maa selv bukke under for sine Fiender. 39. Thorvard og Thorgils hevne Odds Drab. Slag paa Tveraa-Øre; Eyjulfs Fald. Kongens Herredømme erkjendt paa Nordlandet.^[1] 40. Thord Kakales Død og Thorgils Skardes Drab. 41. Gissur Thorvaldssøn udnævnes til Jarl paa Island. Hans tvetydige Holdning. Hallvard Guldsko sendes to Gange over til Island, og bringer de enkelte Fjerdinger til at underkaste sig Norges Konge. 42. Begivenheder paa Grønland. Indbyggerne underkaste sig Kong Haakon og tilsværge ham Skat og Thegngilde. 43. Kong Haakons sidste Forhandlinger med Pavestolen. Nye Korstogs-Opraab. Norges Vælde til Søs. 44. Alexander III. Konge i Skotland, lægger Planer til Syderøernes Erobring. Underhandlinger i den Anledning. Skoterne angribe Syderøerne. Kong Haakon beslutter et Krigstog til Skotland. 45. Kong Haakons Flaade og dens Bemanding. Frygten i England for hans forestaaende Komme. 46. Kong Haakons Afrejse fra Norge, Ankomst til Skotland, Krigsbedrifter ved Cantire og Bute. 47. Fiendtlighederne begynde paany. Egnene om Clydefjorden herjes. En heftig Storm forvolder Haakons Flaade betydelig Skade. Trefning ved Largs. Kong Haakons Tilbagetog til Orknøerne. 48. Kong Haakons sidste Sygdom og Død. Hans Personlighed, Charakteer, Fortjenester af Landet. 49. Folkets Tilstand og Vilkaar, Skikke og Sæder under Kong Haakons Regjeringstid. 50. Kong Magnus Haakonssøns Tronbestigelse og fredelige Sindelag. Krigen med Skotland endes med Freden til Perth. Man og Syderøerne afstaaes imod en aarlig Penge-Udredelse. 51. Erkebiskop Einars Død. Abbed Byrge valgt til hans Eftermand, men Valget casseret. Haakon, og efter ham Jon Raude, Erkebiskoppen. 52. Dronning Margrete gaar i Reins Kloster. Giske-Ættens mandlige Linje uddør. Andre anseede Mænd og Ætter. 53. Kong Magnus’s Lovreform og hans Forhandlinger desangaaende med Erkebiskop Jon. 54. Fortsættelse. Rigsmødet i Bergen 1273 og Kongens første Overeenskomst med Erkebiskoppen. 55. Fortsættelse. Conciliet i Lyon. Overeenskomsten i Bergen hævet. Landsloven vedtagen, og Byloven forbedret. 56. Fortsættelse. Møde i Tunsberg. Ny Overeenskomst mellem Kongen og Erkebiskoppen. 57. De haandgangne Mænds Friheder. Hirdloven. 58. Forholdene paa Island. Biskop Arnes Virksomhed. Bestræbelser for at indføre norsk Lovgivning paa Øen. Stridigheder om Patronats-Retten. 59. Sagen om Patronats-Retten paa Island afgjort ved Erkebiskoppens Dom. Biskop Arnes store Magt og Stridigheder med de verdslige Høvdinger. 60. Kong Magnus’s Forhold til det svenske Hof. Forhandlinger om Rigsgrændsen. Magnus optræder som Fredsmegler mellem Kong Valdemar og hans Broder. 61. Kong Magnus’s Uvenskab med Danmark og Forhold til de vendiske Stæder. 62. Kong Magnus’s Forhold til andre Magter. Uroligheder paa den russiske Grændse. 63. Merkelige Begivenheder indenlands. 64. Kong Magnus’s sidste Aar, Sygdom og Død. Side 1–690

↑ Wikikildens note: Avsnittet finnes ikke i teksten.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

[1] Wikikildens note: Avsnittet finnes ikke i teksten.

[1]