Indeks:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu

Tittel Grundtrækkene i den ældste norske proces
Forfatter Ebbe Hertzberg
Forlag A.W. Brøgger
Sted Kristiania
År 1874
Faksimiler djvu
Målform Bokmål/riksmål
Framgang Må korrekturleses


Sider

Indhold.
Side.
Første kapitel: Om skirskotningen 1–15.
Kontrakters afsluttelse i fjölda manna p. 1. – Lýsing p. 2. – Tilkaldelse af vidner og skirskotning under dem p. 3. Vidnernes antal, modvidner p. 5. – Ogsaa de i fjölda manna tilstedeværende blev skirskotningsvidner p. 7. – Vidnernes personlige egenskaber og præskription p. 10. – Skirskotningens virkning p. 13. – Skjøn p. 13.
Andet kapitel: Om skiladomen 15–71.
To forskjellige rettergangsmaader for skiladóm p. 16. – Hjemstævning p. 16. – Kvaða p. 17. – Skiladomens former p. 18. – Fr.lovens bestemmelser om tre dómssættelser p. 19. – Erfaringsvidner p. 23. – Fr.lovens vindikations- og gjældssøgsmaal p. 25. – Enkelt dómssætning i edssager p. 27. – Gul.lovens tilsvarende bestemmelser p. 28. – Skiladomens afskaffelse i almindelige sager angaaende penge og gods p. 30. – Arvesøgsmaal p. 33. – Gul.lovene løsningsseger p. 35: – Odelssager p. 35. – Løsning af stefnujörð p. 38. – Løsning af máls-jörð p. 42. – Fr.lovens løsningssager p. 42. – Gul.lovens markeskjelssager p. 43. – Fr.lovens markeskjelssager p. 46. – Fr.lovens forbud (lovfæstelse) og fimtarstefna p. 47. – Lovkjævlen p. 55. – Gul.lovens forbudssager p. 61. – Straffesager for skiladóm p. 64. – Skiladomens betyd-

ning og systematiske plads p. 65. – Dómsuppsøguváttar p. 71. – Benægtelsesed p. 71.

Tredie kapitel: Om vitterligheden 71–100.
Der var kun én art vitterlighed p. 72. – Rettergangsmaaden i vitterlig sag p. 74. – Kraf p. 75. – Det var ran, naar en sagvolder i vitterlig sag nægtede godvillig at rette for sig p. 82. – Betalingsstævne p. 85. – vitterlige løsningssager ifølge kontrakt p. 86. – Vitterlige odelssager p. 89. – Opladelsesstævne p. 90. – Vitterhedens karakter og grundtanke p. 95.
Fjerde kapitel: Om sættarstævnet 100–111.
Privat møde til forligs afsluttelse i útlegðarmál p. 100. – Sagsøgeren kunde nægte at modtage tilbudte bøder p. 102. – De i lovene nævnte bødesummer vare ikke ufravigelige straffesatser p. 104. – Jafnaðareiðr p. 104. – Stævnets indretning og fremgangsmaade p. 106. – Trygð og grið p. 107. – Stævnet gaar over til en thingsdóm p. 110.
Femte kapitel: Om thingorganisationen 111–186.
Tre arter af thinge p. 111. – De engeste thingforsamlinger p. 113. – Ingen lagret ved bygdethingene p. 114. – Regelmæssige thingmøder p. 114. – Melleminstantserne p. 116. – Lagthingene p. 116. – Gulathingets organisation p. 117. – Endringer indføres p. 119. – Lagretten p. 120. – Fr.lovens thingfarebestemmeleer p. 120. – Ørething p. 127. – Thingordningen søndenfjelds p. 127. – Lagthingenes former p. 128. – Lovbogen paa lagthinget p. 129. – Hvor gammel er denne thingordning p. 131. – Stiftsinddelingens forhold til lagdømmerne p. 131. – Forholdet mellem Ørething og Frostathing p. 132. – Haakon den gode har stiftet Frostathing p. 133. – Søndmøres stilling i lagthingsordningen p. 137. – Haakon den gode har udvidet Gulathingets kreds p. 139 – Olaf den hel-

lige har endelig ordnet Eidsivathing p. 141. – Han har stiftet Borgarthing p. 143. – De enkeltstaaende landskabers stilling p. 146. – Vaabentaget p. 148. – Thingforsamlingernes ledelse p. 155. – Gjaldkeren p. 155. – Lendermænd og aarmænd p. 155. – Lagmændene p. 156. – Der er ikke bleven holdt regelmæssige foredrag af loven paa de norske thinge p. 170. – Lagrettens stilling p. 177. – Om afstemningen pen thinge p. 177. – Reglerne om værnethinget p. 178. – Bymøderne p. 180. – Bjarkøret og landsret p. 181. – Hirdstævnet p. 182. – Thingskot p. 183.

Sjette kapitel: Om søgsmaal for thinget 187–232.
Hvorvidt vitterlighed var betingelse for sagsanlæg for thinget p. 187.

– De forskjellige erter af thingsøgsmaal p. 189. – Bótamál p. 189. – Atfør p. 192. – Sager angaaende de ved sættardóm idømte bøder p. 193. – Utlegðssager p. 195. – Drabsssger p. 195. – Viglýsing p. 195. – Gul.lovens ørvarthing p. 197. – Fr.lovens tilsvarende bestemmelser p. 200. – Sager angaaende floksvig p. 203. – Tyvssøgsmaal p. 207. – Andre sager p. 209. – Heimiliskviðarvitni p. 210. – Skirskotningsvidner p. 217. – Den anklagedes forsvar p. 218. – Ed og meded p. 218. – Gudsdommen p. 222. – Domsafsigelsen p. 223. – Arter i utlegðssager p. 225. – Civile søgsmaal for thinget p. 226. – Dommens exekution p. 229. – Tak p. 232.

Syvende kapitel: Om bevissystemet 233–270.
Læren om vitterligheden var bevissystemets grundlag p. 233. –

Váttar og vitni p. 234. – De forskjellige slags vidner p. 236. – Mededsmændene p. 238. – Vidnerne tillagde oprindelig ikke ed p. 240. – Mededsmændenes antal p. 248. – Lyrit p. 248. – Lyritareden p. 250. – Gudsdommen p. 252. – Parternes stilling til beviset p. 252. – Ed fra sagsøgerens side p. 256. – Grundprincipperne i bevissystemet p. 257. – Spor af jury i Norge p. 259. – Tvekampens forhold til beviset p. 269.

Ottende kapitel: Oversigt 271–279.
Det ældste rettergangssystem p. 271. – Hvorledes retsudviklingen

fjernede sig derfra p. 276. – Thingorganisationens udvikling p. 278.