Indeks:Det norske rigsraad.djvu
| Tittel | Det norske rigsraad |
|---|---|
| Forfatter | Yngvar Nielsen |
| Forlag | Den norske forlagsforening |
| Sted | Kristiania |
| År | 1880 |
| Faksimiler | djvu |
| Målform | Bokmål/riksmål |
| Framgang | Må korrekturleses |
Sider
| Side. | ||
| I. | De ældste spor af et kongeligt raad i Norge. Det trettende aarhundrede som afgjørende overgangstid. – Udviklingen af monarkisk-aristokratiske institutioner i Frankrige, England, Sverige og Danmark. – Tilsvarende udvikling i Norge. – Bestemmelser i Magnus Lagabøters lovgivning om de tilfælde, i hvilke kongen skal høre sine raadgivere. – Kongesagaernes omtale af kongernes raadgivere. – De ældste antydninger af saadanne i samtidige diplomer. – Det kongelige raad nævnt i handelstraktaten med Lübeck af 1250. – Freden i Perth 1266. – Lendermændene i 1273 og 1277. – Mere lavbyrdige elementer i raadet. – Betydningen af den mere almindelige anvendelse af skriftlig forretningsorden. – Et kongeligt kancelli udvikles. – Geistlighedens høiere dannelse. – Forretningsdygtigheden faar større vægt. – Det mindre raad. – Udviklingen af et større raad hemmes allerede tidlig | 1 |
| II. | Det norske aristokrati efter borgerkrigene. Fylkesforfatningen og det gamle ættearistokrati. – Lendermændene træde i kongedømmets tjeneste. – Aristokratiet taber derved sin gamle lokale karakter, men aabner sig tillige veien til en ny udvikling. – Giskeætten. – Nye ætter kunne indgiftes i de gamle. – Betydningen af det lavbyrdige element, som kom i veiret med Sverre, maa ikke overvurderes. – Borgerkrigenes indvirkning paa aristokratiets økonomiske forhold. – De indre uroligheder fremkalde et besiddelsesløst aristokrati. – Gamle ætter tabe sine eiendomme. – Landets økonomiske forhold gjøre det vanskeligt for nye ætter at komme i veiret. – Anseede ætter, der ikke ere jævnbyrdige med lendermands-aristokratiet. – Høiadelens fornemhed. – Ætten paa Finnen. – Aristokratiet svinder stadig sammen. – Baroner og riddere. – Ledingsfriheden. – Byrden bevarer fremdeles sin betydning. – Hirdmandsklassen. – Aristokratiets stilling forandres. – Dets forhold til det kongelige raad | 95 |
| III. | Raadets udvikling i kong Erik Magnussøns tid, 1280–1299. Formynderstyrelsen efter kong Magnus
Lagabøters død. – Denne har megen betydning for udviklingen af det kongelige raad. – Aristokratiet faar for en tid magten. – De nyeste anskuelser herom. – Aristokratiet begik intet feilgreb ved at optage Sverres program. – Dets ledere maa ikke undervurderes. – Et forbund mellem aristokrati og hierarki havde i 1280 ikke store udsigter for sig. – Aristokratiet var i sin optræden meget voldsomt. – Høvdingemødet i Bergen 1280. – Kroningseden. – Kongens verdslige raadgivere. – Raadets samtykke paaberaabes for første gang ved en regjeringshandling. – Den store retterbod af 1280. – Raadets optræden ved forhandlingerne om kong Eriks giftermaal. – Kongens høieste raad i 1282 og hertug Haakons stilling ved den i dette aar udstedte retterbod for Bergen. – Fællesskab i formynderstyrelsen. – Kongen og hertugen blive myndige. – Hertugens formodede selvstændighed. – Enkedronningens og kongens omgivelser bevare sin indflydelse over denne. – Kong Eriks »egentlige raad« i 1285. – Biskop Narve, abbed Erik og provst Erlend. – Spørgsmaalet, om »det egentlige raad« udelukkende har havt faste medlemmer, som vare udnævnte dertil en gang for alle. – Udtrykket vera i konungs garði. – Maaske har det egentlige raad i regelen havt tolv medlemmer, af hvilke igjen et mindre antal altid var personlig tilstede hos kongen. – Raadet har nu vundet i fasthed. – Baronernes selvskrevne ret til at være kongens raadgivere hindrer det dog fremdeles i at opnaa en fuldstændig udvikling. – Raadets deling mellem kong Erik og hertug Haakon. – Raadets optræden som samlet helhed. – Kanslerembedets deling. – Audun Hugleikssøn kongens secretarius. – Alf Erlingssøn jarl || style="vertical-align:bottom" | 43 | |
| IV. | Raadets udvikling i kong Haakon Magnussøns tid indtil aar 1308. Klager over formynderstyrelsen og aristokratiet. – Haakon V.s bestræbelser for at stanse udviklingen af aristokratiets selvraadighed. – Kongen arbeider paa at bringe raadet tilbage i dets oprindelige stilling. – Kilderne tillade ikke at komme til aldeles sikre resultater med hensyn til brydningen mellem denne konge og aristokratiet. – Ved kong Eriks død ophørte raadets deling. – Forskjellige tilfælde, hvori raadet forudsættes som medvirkende eller samtykkende i regjeringshandlinger. – Raadets omtale i den islandske remonstration af 1302. – Forskjellige brevskaber, hvori det samlede raad eller dettes enkelte medlemmer omtales. – Kong Haakons snevrere raad har ikke talt ganske faa medlemmer. – Spørgsmaalet, om Haakon V ved valget af sine raadgivere som konge især har taget dem, som han allerede før havde benyttet i denne egenskab som hertug. – Hr. Audun Hugleikssøn og hr. Bjarne Lodinssøn. – Betydningen af hr. Auduns fald. – Omstændighederne ved kong Eriks død ikke saa gunstige for aristokratiet, som ved hans faders. – Iøinefaldende forskjel mellem det ældre og det yngre
aristokrati. – Raadet indordnes paa ny i den monarkiske samfundsorden. – Det lavbyrdige element synes atter at faa betydning inden raadet. – Sira Botolf Haakonssøn og Salomon Thoraldessøn. – Geistligheden i kong Haakons raad. – Hr. Snare Aslakssøn og Bjarne Audunssøn. – Lagmændene i raadet – Haakon V og Philip den smukke. – Raadet vedbliver efter sin sammensætning væsentlig at være en aristokratisk institution. – Den forudgaaende udvikling har sin store betydning til at gjøre raadet, navnlig det mindre, mere fast. – Kong Haakon tog et mere udviklet raad i arv. – Hans foranstaltninger maa nærmest have sigtet til at udvikle det snevrere raad. – Dette manglede dog endnu sin sidste afslutning || style="vertical-align:bottom" | 72 | |
| V. | Raadet i kong Haakon Magnussøns senere regjeringsaar, 1308–1319. Retterboden af 17de Juni 1308 er efter sine indledningsord ligefrem rettet mod aristokratiet. – Kong Haakons reduktion og almindelige inddragning af syslerne. – Kongen erklærer selv at ville være hirdstyrer og afskaffer jarle- og lendermands-værdigheden. – Keysers, Munchs, Aschehougs og Sars’s opfatning af retterboden af 1308 og dennes virkninger paa aristokrati og raad. – Baronernes og hirdstyrernes ret til at være kongens selvskrevne raadgivere ophører fra nu af. – Riddernes stilling meget forskjellig fra baronernes. – Det snevrere raad udskilles nu fra det større og faar sin endelige afslutning. – For aristokratiet i sin almindelighed har retterboden ikke havt den indgribende betydning, som tidligere forfattere tildels have tillagt den. – Kong Haakon afskjærer aristokratiet adgangen til at berige sig af krongodset. – Raadets medlemmer blive den første klasse i samfundet. – Retterboden afslutter en længere udvikling. – Raadet bliver en fastere institution. – Kong Haakons foranstaltninger ere ikke ubetinget til aristokratiets skade. – Store ætter synke ned. – Der danner sig paa ny et lokalt bonde-aristokrati. – Biskoperne i kong Haakons raad. – Den kongelige kapelgeistlighed. – Dennes oprettelse tildels fremkaldt ved administrative hensyn. – Kongens, raadgivere og omgivelser 1308–1319. – Omfanget af raadets myndighed i tiden indtil Haakon V.s død. – Forretningsordenen i denne konges tid | 94 |
| VI. | Hertuginde Ingebjørg og kong Magnus Erikssøns første formynder-styrelse, 1319–1323. Formynderstyrelsens ordning efter retterboden af 1302. – Kong Haakons valg af formyndere for sin dattersøn. – Hertuginde Ingebjørg træder ind ved siden af formynderne. – Det store møde i Oslo 1319. – Mødets deltagere som repræsentation for det norske aristokrati. – P. A. Munchs udtalelser om mange anseede mænd udenfor deres kreds. – Formynder-styrelsens medlemmer. – Kongens »daglige raad« og hans »høieste raad«. – Hertugindens stilling i formynder-styrelsen. – Raadet og
formynderne. – Benævnelsen »rigets raad« fortrænger »kongens raad«. – Rigsraadets stræben efter selvstændig magt begunstiget af de ydre forhold. – Hertuginde Ingebjørgs karakter. – Hendes slette styrelse. – De under hende anvendte administrative former. – Uviljen over hendes færd fremkalder en splittelse mellem hende og aristokratiet || style="vertical-align:bottom" | 132 | |
| VII. | Hr. Erling Vidkunnssøn og kong Magnus Erikssøns anden formynder-styrelse, 1323–1332. Hirdstevnen i Oslo 1323. – Erkebiskop Eiliv og hr Erling Vidkunnssøn. – De øvrige mødende. – Mødet i 1323 repræsenterer videre samfundslag end det i 1319. – Erkebiskopen udnævner hr. Erling til rigsforstander. – Tolvmands-styrelsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans side. – Kongedømmets personlige repræsentation. – Hr. Erling som rigets formand eller rigsforstander med fuld kongelig myndighed. – Drottsetens forandrede stilling i raadet og rigsstyrelsen. – Aristokratiet og raadet faar magten. – Det norske aristokrati i 1323. – Den lavere adel træder mere frem i den indre politik. – Sammenkomsten i 1323 forskjellig fra de tidligere høvdingemøder. – Aristokratiets almene nationale og politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. – Raadets supplering under formynder-styrelsen. – Raadsmøderne. – Styrelsen føres i den unge konges navn, men hr. Erling nævnes i alle offentlige breve. – Hr. Paal Baardssøn kansler og seglbevarer fra 1327. – Kongebrevenes udfærdigelse under formynder-styrelsen. – Hertuginden heller ikke efter 1323 helt udelukket fra styrelsen. – Stridigheder mellem aristokratiet lamme dettes politiske indflydelse. – Familiefeider mellem de store ætter. – Spændt forhold mellem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop Audfinn i Bergen. – Den nye kanslers udnævnelse er til hierarkiets fordel, som derved faar fast fod inden raadet | 150 |
| VIII. | Raadet under kong Magnus Erikssøns enestyrelse, 1332–1343. Tilbageblik paa den foregaaende udvikling. – Kong Magnus bliver myndig og overtager regjeringen i 1332. – Raadet i 1332 og 1333. – Retterboden af 18de December 1332. – Reisningen i 1333. – Møde paa Baahus – Hr. Ivar Rova bliver drottsete. – Biskop Salomon og hr. Haakon Agmundssøn. – Kongebrevenes besegling 1334–1344. – Kongen undlader at udnævne nogen kansler. – Drottseten træder tilbage. – Kongen forsøger at regjere uden rigsraadets medvirkning. – Denne nævnes kun i sjeldne tilfælde. – Raadsmøder synes dog af og til at have været afholdte. – Kong Magnus følger i sin styrelse andre grundsætninger end morfaderen. – Raadsmøde i Oslo 1337 i kongens nærværelse. – Reisningen i 1338. – Overenskomsten i Skara 1339 – Ordningen af forskjellige anliggender overdrages til erkebiskopen og andre medlemmer af raadet. – Kongen er dog fremdeles kun lidet villig til at rette sig efter dette. –
Kong Magnus overdrager i 1343 Norge til sin søn Haakon. – De geistlige og verdslige herrer optræde ved denne leilighed hver for sig. – De første spirer til en national-repræsentation efter stænder || style="vertical-align:bottom" | 179 | |
| IX. | Raadet under den yngre kong Haakon Magnussøns umyndige aar, 1344–1355. Rigsraadet som den snevrere repræsentation for de to høiere stænder. – Raadets myndighed i administration, lovgivning og retsvæsen. – Det geistlige element i rigsraadet. – Aristokratiets stilling. – Arne Aslakssøn bliver kansler. – Raadsmøde i Oslo Marts 1345. – Hr. Ivar Agmundssøn. – Dobbelthed i styrelsen, foranlediget ved det uklare i kong Magnus’s stilling. – Rigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke i retterbøderne. – Kong Magnus’s besøg i Norge. – Raadsmøderne indtil 1350. – Kanslerens styrelse. – Ogsaa andre medlemmer af rigsraadet tage ved enkelte leiligheder del i landsstyrelsen. – Kansleren synes undertiden i kongens nærværelse at have midlertidig nedlagt sit embede. – Hr. Orm Eysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved sin side. – Denne forandring i styrelsen maa antages at være foranlediget af rigsraadet. Kong Magnus’s deltagelse i regjeringen efter 1350. – Kong Haakon og raadet i 1353 nævnt ved kong Magnus’s side. – Drottsetens deltagelse i regjeringen. – Styrelsen besørges nu udelukkende inden landets grænser. – Drottsetens værdighed kan ved visse leiligheder midlertidig ophæves. – Hovedøens abbed som medlem af rigsraadet. – Orknøjarlen i det norske raad. – Drottseten i 1351 som deltager i et møde af svenske raadsherrer | 201 |
| X. | Raadet under kong Haakon VI Magnussøn, 1355–1380. Kong Haakon erklæres for myndig i 1355. – Visse landsdele forbeholdes kong Magnus. – Hr. Orm Eysteinssøn vedbliver at være drottsete i disse. – Hr. Orm fængsles og henrettes. – Styrelsen af kong Magnus’s landsdele. – Rigsraadets medvirkning ved denne synes at have været meget ringe. – Ved enkelte leiligheder er styrelsen af kong Magnus’s landsdele ført i sønnens navn. – Spørgsmaalet, om raadet har været delt mellem de to konger, ligesom landsstyrelsen. – Kong Haakons selvstændige styrelse. – Hr Peter Erikssøn bliver kansler. – Efter 1364 overdrages kongens segl til sira Vinalde Henrikssøn. – Hr. Agmund Finnssøn som drottsete. – Henrik Henrikssøn som seglbevarer efter drottsetens tilbagetræden. – Kong Haakons fleste breve ere beseglede uden nogen kansler eller kongelig klerk. – Rigsraadet har stor indflydelse. – Retterboden af 22de Januar 1358 udtaler kongens anerkjendelse heraf. – Enkelte af raadsherrerne have rimeligvis altid fulgt kongen. – Raadsmøder i Bergen og paa Baahus 1361. – Raadet i virksomhed uden kongens nærværelse 1362. – Raadsmødet i Oslo 1364. – Raadet paa egen haand i Nidaros 1365. –
Raadet under forhandlingerne med de tydske stæder 1369–1370. – Raadsmødet i 1372. – Raadsmødet i 1373, 1374 og 1375. – Freden i Kallundborg 1376. – Raadsmødet i 1377 og den almindelige handelsordning. – De sidste raadsmøder i kong Haakons tid. – Rigsraadets stilling i almindelighed under kong Haakon || style="vertical-align:bottom" | 221 | |
| XI. | Raadet under kong Olaf V Haakonssøn og dronning Margrete, 1380–1397. Dronning Margrete og rigsraadet overtage styrelsen under kong Olafs umyndige aar, uden at der tages hensyn til bestemmelserne fra 1302. – Drottsete og kansler. – Raadsmøderne i 1381–1384. – Raadets indflydelse paa regjeringen udtrykkelig anerkjendt i retterbøderne. – Rigsraadets daglige styrelse; kongens og hans moders forhold til denne. – Styrelsen, efterat kong Olaf er bleven myndig. – Ved kong Olafs død bringes riget i en stilling, hvori det ikke tidligere har været. – Erkebiskop Vinalde Henrikssøn. – Raadsmøde i Oslo Februar 1388. – Styrelsen overdrages til dronning Margrete. – Hun benytter i sin administration raadets medvirkning. – Kansleren, hr. Henrik Henrikssøn, afgaar ved døden. – Raadet samles i Helsingborg 1389 og vælger Erik af Pomern til konge. – Hr. Arne Sigurdssøn bliver kansler. – Kongen sendes til Nidaros og hyldes paa Ørething. – Raadsmøde i Nidaros. – Administrative former. – Dronning Margrete ved raadsmødet i Oslo 1392. – Norske rigsraader i Skaane 1395. – Det norske rigsraads repræsentation ved det store møde i Kalmar 1397 | 247 |
| XII. | Raadet under dronning Margrete og kong Erik af Pomern 1397–1442. Aristokratiets fortsatte sammensvinden. – Rigsraadets politiske stilling. – Mangelen af en fyldigere aristokratisk repræsentation. – Rigsraadets sammensætning. – Sammenblanding mellem norsk og svensk aristokrati. – Det norden– og vestenfjeldske aristokrati. – Østlandets særegne forhold. – Aristokratiets mangel paa politiske interesser. – Fælles raadsmøde i Kjøbenhavn 1398. – Det norske rigsraads forhold til ledelsen af de udenlandske anliggender. – Dronning Margrete ved raadsmødet i Oslo 1401. – Unionelt raadsmøde i Helsingborg 1401. – Kong Eriks reise til Norge i 1405. – Tvivlsomme raadsmøder i 1409 og 1410. – Raadets talrighed. – Hr. Arne Sigurdssøn træder efter 1398 tilbage fra sin stilling som kansler, uden foreløbig at faa nogen eftermand. – Rigsseglet bringes udenfor landet. – Ingen centralstyrelse inden rigets grænser. – Uorden i administrationen. – Dronning Margrete den egentlige regent. – Hendes officielle forhold til kong Eriks styrelse af Norge. – Dronning Margretes død 1412. – Kong Erik følger i hendes fodspor. – Biskop Jakob optræder som kansler. – Seglet overdrages til biskop Jon af Oslo. – Den danske kansler besegler norske breve.
– Et eget norsk kancelli bliver overflødigt. – Det norske segl bringes hyppig udenfor riget. – Kongen paaberaaber sig undertiden rigsraadets medvirkning. – Raadsmøder 1420 og 1421. – Norske rigsraader i Kjøbenhavn 1423. – Raadsmøde paa Akershus Mai 1425. – Unionelt raadsmøde i Kjøbenhavn 1425. – Raadsmøde i Bergen 1426. – Forhandlinger med England 1431 og 1432. – Det norske raads medlemmer under urolighederne i Sverige 1434 og 1485. – Raadsmødet i Søderkøping 1436. – Udkast til en ny unionsakt. – Agmund Sigurdssøns opstand. – Sigurd Jonssøn bliver drottsete i 1439 og stilles tillige med raadet i spidsen for landsstyrelsen. – Raadsmøde i Oslo 1440. – Møder i Lødøse og Kalmar 1441. – Møde i Lødøse 14432. – Kristofer af Bayern vælges til Norges konge og krones i Oslo || style="vertical-align:bottom" | 266 | |
| XIII. | Raadets sidste magtperiode, 1442–1450. Rigsraadet faar ingen formand i en ny drottsete. – Gunnar Holk som kansler. – Administrative former under Kristofer af Bayern. – Rigsraadet tager kun sjelden umiddelbar del i de løbende forretninger, men har alligevel stor indflydelse. – Aslak Bolt, hr. Olaf Nilssøn, hr. Sigurd Jonssøn og hr. Erik Sæmundssøn. – Smaaætternes medlemmer i rigsraadet. – Der holdes hyppige raadsmøder. – Rigsraader i Bergen 1442. – Retterboden af 15de August 1443. – Raadsmøder i Bergen og Kjøbenhavn 1444. – Forskjellige anskuelser inden raadet med hensyn til den optræden, man skulde følge ligeoverfor Tydskerne i Bergen. – Raadsmødet i Kjøbenhavn 1445 og de der udstedte privilegier og retterbøder. – Raadet i Bergen 1446. – Forholdene i 1447. – Kong Kristofers død. – Hr. Sigurd Jonssøn rigsforstander. – Partier inden raadet. – Mødet paa Baahus. – Kristjern af Oldenburg vælges i Oslo til Norges konge. – Karl Knutssøns valg. – Oplandske bondeadel. – Karl Knutssøns styrelse i Norge. – Kristjern I.s kroning. – Overenskomsten i Bergen 1450 | 296 |
| XIV. | Raadet under kong Kristjern den første, 1450–1481. Ridder-værdighedens hyppige uddeling 1449 og 1450. – Det arvelige kongedømmes ophør giver raadet nye betingelser for at kunne udvide sin magt. – Karl Knutssøns haandfæstning. – Kristjern I.s haandfæstning. – Der mangler bestemmelser om rigets daglige styrelse. – Hr. Sigurd Jonssøn og hr. Hartvig Krummedike. – Rigsraadets forhold til styrelsen under kongens ophold i Norge 1450. – Kansleren. – Raadet 1451 og 1452. – Kongens besøg i Norge 1453. – Fuldstændigt omslag i den politik, som tidligere havde været fulgt mod Tydskerne i Bergen. – Raadet savner adgang til at kontrollere kongen. – Forandringer inden aristokratiet paa grund af storætternes uddøen. – Det indgiftede aristokrati faar overtaget inden raadet – Geistligheden svækkes, ved at dens høieste stillinger overdrages mænd, som ikke ere indfødte. – Erkebiskopen bliver raadets formand.
– Raadet deles i det søndenfjeldske og det nordenfjeldske raad. – Kongen paa Akershus i December 1453. – Hr. Ivar Vikingssøn bliver norsk kansler. – Konghelles privilegier af 1453. – Danske rigsraader medvirkende ved Norges styrelse. – Raadsmøde paa Elfsborg 1455. – Unionelt raadsmøde i Skara 1458. – Raadets indflydelse formindskes. – Raadet som rigets øverste domstol. – Den udvalgte konge Hans i Oslo 1473–1474. – Kristjern I i Oslo 1468 og 1478. – Haandfæstningen overtrædes paa forskjellige maader. – Raadets deltagelse i forhandlinger med fremmede magter. – Raadet paa de unionelle møder. – Kristjern I.s regjering har stor betydning for den følgende udvikling. – Grænserne mellem det norske og danske rigsraad udviskes efterhaanden. – Rigsraadets medlemmer forstaa ikke sin stilling. – Det norske aristokrati savner den nødvendige uddannelse for det offentlige liv. – Raadets klager over Kristjern I.s slette styrelse || style="vertical-align:bottom" | 310 | |
| XV. | Raadet under kongerne Hans og Kristjern II, 1481–1523. Rigsraadet overtager styrelsen. – Raadsmøde i Bergen 1481. – Forhandlinger med Sverige. – Raadsmøde i Oslo 1482. – Det norske rigsraads klageskrift. – Hr. Jon Smør som rigsforstander. – Beleiringen af Baahus. – Kong Hans vælges af det norske rigsraad. – Haandfæstningen fælles for Danmark og Norge. – Haandfæstningens bestemmelser om rigsraadets myndighed. – Kongens besøg i Norge sommeren 1483. – Han begynder med at styre landet efter sin haandfæstning. – Rimeligvis er der i 1483 udnævnt to centralstyrelser for Norge. – Raadsmøder i 1485, 1486 og 1489. – Kongens ældste søn, Kristjern, hyldes som thronfølger. – Raadsmøder i 1490, 1491 og 1492. – Raadet i 1495, 1498 og 1499. – Kong Hans misfornøiet med rigsraadet i 1501 og 1502. – Det nordenfjeldske raad 1506. – Raadet nu væsentlig indskrænket til at være den øverste domstol. – Raadets indflydelse paa administrationen kun ringe. – Thronfølgeren stilles i 1506 i spidsen for Norges styrelse. – Han anvender i 1507 og 1508 raadets medvirkning. – Senere synes denne at være aldeles ophørt. – Kong Kristjern benytter fremmede som sine raadgivere. – Kong Hans’s død. – Det norske raads klageskrift – Fælles haandfæstning for begge riger i 1518. – Raadsmøde ved kongens kroning i Oslo 1514. – Raadsmøde i Kjøbenhavn 1515. – Raadets virksomhed synes at være aldeles ophørt. – Kristjern II.s kansler. – Hr. Nils Henrikssøn som hofmester. – Rigsraadet som domstol | 332 |
| XVI. | Raadets sidste aar, 1523–1536. Hr. Nils Henrikssøn og hr. Olaf Galde gjøre et mislykket forsøg paa at overtage rigets styrelse efter Kristjern II.s flugt i 1523. – Frederik I begynder at udøve regjerings-myndighed i Norge og bliver faktisk herre over landet. – Biskopen af Hamar forhandler
i Kjøbenhavn paa raadets vegne om haandfæstningen. – Raadsmøde i Bergen i August og September 1524. – Hr. Vincentius Lunge og Erik Ugerup i raadet. – Kongens norske haandfæstning. – Kongens uddeling af de norske len. – Statholderskab i det norden– og det søndenfjeldske. – Raadets sammenkomster. – Kongens myndighed indskrænkes. – Hr. Vinocentius Lunges modstandere i det danske raad. – Hr. Olaf Galde afsættes. – Hr. Vincentius maa overlade Bergenhus til hr. Esge Bilde. – Styrelsen atter lagt i kongens haand. – Raadet træder mere tilbage. – Hertug Kristjerns besøg i Oslo 1529. – Overenskomsten i Bergen af 1450 fornyes. – Hr. Henrik Krummedike. – Ansøgning fra lagmænd og adel. – Lovgivningen under kong Frederik I. – Raadets sammensætning. – Raadsmøde i Oslo 1531. – Norske raadsherrer i Danmark 1531. – Norges og rigsraadets fuldstændige afmagt. – Kristjern II i Norge 1531–1532. – Overenskomsten i Throndhjem 1532. – Frederik I dør. – Rigsmødet paa Bod 1533. – Erkebispen vakler. – Det søndenfjeldske raad erkjender Kristjern III. – Mordscenerne i Throndhjem 3die Januar 1536. – Raadets opløsning. – Slutnings-bemærkninger || style="vertical-align:bottom" | 362 |